1. Før Julen 

Jeg glæder mig i denne Tid;
nu falder Julesneen hvid,
og saa maa Julen komme!
Min Faer hver Dag i Byen gaar,
og naar han kommer hjem, jeg staar
og ser hans store Lomme.

Og paa hans Bord forleden Dag
jeg saa et yndigt, lille Flag,
og det jeg ikke glemmer.
Papir han klipper med en Sax;
men naar jeg kommer ind, han strax
sin Stads i Skuffen gjemmer.

Og Moer har Peberkager bagt;
jeg ved det, jeg har selv dem smagt,
da de var ganske varme.
Sit Sølvskab Moer nu aabnet har,
og Stadsestagen frem hun ta’er,
den med de mange Arme.

Og Moer hun har saa mange Bud,
hvert Øjeblik skal Anders ud,
og Moer og Anders hvisker.
Men jeg kan dog høre, – tys!
i Morges var det Julelys
og røde Baand og Svesker.

Og Søster Hanne syr og syr.
Hun siger, Julen er saa dyr,
hver Gang hun Grisen ryster.
Til Faer hun har en Pibesnor
af Perler, og til Bedstemoer
hun hækler paa en Trøster.

Jeg vil nok ogsaa noget faa;
jeg maa jo ind i Salen gaa,
naar hun skal til at strikke.
Der inde er der rigt’nok koldt;
men naar jeg spiller med min Bold,
saa mærker jeg det ikke.

Da før jeg ud med Karen gik,
vi var i Bagerens Butik;
dér stod den tykke Bager,
og han skrev op, hvad Karen sa’e:
Til Juleaften skal vi ha’e
to store Julekager.

Gid det var Jul! Hvor det var rart.
Men nu maa den da komme snart,
det varer ikke længe;
thi fra min Stol ved Vindvet her
paa Køkkenmuren jeg jo ser
alt Julegaasen hænge.

2. Bedstemoer inviteres

Du gamle, rare Bedstemoer,
hvor det var dejligt, at du tror,
at nok du ud tør kjøre.
Og Juletræet er saa stort;
Jeg saa‘ det staa i vores Port.
Nu skal du bare høre!

Med Risengrød begynder vi,
husk paa, der er en Mandel i!
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave.

Naar Faer skær Hul paa Gaasen saa,
han løfter mig, jeg kige maa
til Sveskerne der inde.
Vi trækker „Gaasekrog“ for Spøg,
og tænk! en stor Klat Syltetøj
jeg faar, hvis jeg kan vinde.

Så får vi vin i vore glas,
og Moer hun henter Juleknas
og Godter til at spise.
Og Gaasens Skaal vi drikke vil,
og Faer han synger nok dertil
en morsom Julevise.

Og naar til sidst vi klinket har,
sin Søndagspibe henter Faer,
og Hanne hun maa stoppe.
Med Julelys hun tænder den;
saa leger Faer med os igjen,
og vi bli’er længe oppe!

Far vel! for nu vil Karen gaa.
Men jeg dig ikke sige maa,
hvad vi skal hen og hente.-
Men kom nu rigtig tidligt! hva‘?
Du kan jo kjøre hjemme fra,
før Lygterne er tændte.